Velkommen til Esophies
  • Blog
  • Stamtavle/pedigree
    • Esophies hvalpetest
      • Esophies søskende
      • Udstilling/show
        • Resultater 2011
          • Resultater 2010
            • Præmieringskriterier 2011
            • Hvalpe/puppies
              • Eventyrkuldet>
                • Leia the Princess
                  • Luke Skywalker
                    • Lady Guinevere
                      • Lancelot
                        • Stamtavle/pedigree
                        • Hvalpeplaner
                          • Er berneren noget for dig?
                          • Fotoalbum
                            • Eltons sidste weekend
                              • Bøsøre 2010
                                • Elton og Soffi, dec. 2009
                                • Vi mindes
                                  • Soffi
                                    • Terne
                                      • Elton
                                      • Kontakt
                                      • Links
                                      Fredericia 12. februar - DKK udstilling 02/13/2011
                                      0 Comments
                                       
                                      Hurra - sikke en dejlig dag det var lørdag i Fredericia. I hvert fald resultatmæssigt. Soffi er næsten i topform og hun var stylet, så hun lignede en halv million.
                                      Det gav pote, den norske dommer kunne tydeligvis godt lide hende. Og konkurrencen er jo hård i åben klasse, så da vi var det første par, der inkasserede excellent, blev jeg lykkelig. Han mærkede, skubbede og hev og sled i Soffi, bad os løbe en ekstra gang og til sidst kom ringsekretæren med det røde bånd :-)
                                      Det betød jo, at vi skulle i ringen igen. I alt fik seks tæver i åben klasse excellent og vi stod jo først. En par ture rundt i ringen og så var vi klar til placering. Tre tæver kom op foran, men vi holdt fast i fjerdepladsen - hurra for min smukke, søde pige. 
                                      Hun klarer udstillingerne så fint og denne gang havde jeg Sine til at optage lidt video. Aldrig har Soffi halen mellem benene - hele tiden kigger hun glad op på sin mor og som regel vajer halen fra side til side. Så dejligt at udstille hende.

                                      Når det så er sagt, så var Fredericia udstillingen ligesom sidste år - alt for lidt plads og klemt, klemt, klemt. Så hyggen skal man lede længe efter. Nej, da bliver det godt at komme til Bøsøre, men først står den på Stestrup sidst i marts, så må vi håbe, at pelsen holder.

                                      Uploader videoer i løbet af et par dage - skal bare lige have skidtet til at virke :-)
                                      De seks tæver, der fik EXC i åben klasse er nu samlet i ringen til den endelige placering. Nørdet tv for de fleste, men superspændende at se det hele. Når man selv står i ringen, får man jo ikke noget med...
                                      Så er vi nået til den afgørende fase. Det er nu, det besluttes, hvem der skal have de første fire pladser...
                                      Add Comment
                                       
                                      Nyborg 22. og 23. januar 01/29/2011
                                      0 Comments
                                       
                                      Årets første udstilling, debut i Åben Klasse og hold da helt fest....

                                      Selvom man træner og træner, så hjælper det lige fedt, hvis du ikke er klar. Hvis du slapper for meget af og tænker "nå det går nok", så kan du risikere, at hammeren falder og den kan falde hårdt.
                                      Det gjorde den for  mig lørdag - jeg fik ikke stillet Soffi ordentligt og dommen var benhård - sufficient. Det har jeg aldrig oplevet før og det var et mega chok for mig.
                                      Jeg ved godt, at Soffi er blød i ryggen - specielt meget lige i disse måneder, hvor hun er meget påvirket af falsk drægtighed. Jeg var forberedt og havde øvet, hvordan hun stod bedst. Men hvad fanden hjælper det, når jeg så ikke bruger min viden i ringen.
                                      Annette og Christian Hembo tog billeder og det grønne bånd kan jeg takke mig selv for. Håber jeg kan få et billede sendt, som jeg kan vise til skræk og advarsel, Soffi stod som en sæk lort og det er kun min fortjeneste.
                                      Søndag var jeg opsat på at gøre det bedre, så jeg var opmærksom og sådan, vi scorede en excellent. Noget af et hop på et døgn, da det jo er den samme hund, men jeg vælger at se på lørdagen som et uheld. Det sker aldrig igen...
                                      Om et par uger står den igen på udstilling i Fredericia, så må vi se, hvad dommeren siger der. Det er altid spændende :-)

                                      Add Comment
                                       
                                      Årets første udstilling nærmer sig... 01/16/2011
                                      0 Comments
                                       
                                      Så der er gang i ringtræningen. På bernerpladsen i søndags optog vi video, og det er faktisk meget lærerigt at se, hvordan man egentlig gebærder sig. Både hund og fører - af denne video her kan jeg jo se, at Soffi er dygtig til at stå. Hun står roligt og fint, men jeg kan også se, at hendes bedste sider er bagfra og fra siden, så der skal jeg finde mine længste stræk.
                                      Vi optog meget mere end disse små klip, men her er et par smagsprøver :-)
                                      Add Comment
                                       
                                      DBSK udstilling - Køge 4. og 5. september 09/04/2010
                                      0 Comments
                                       
                                      Ugerne op til udstillingen i Køge har været frustrerende sådan lidt i hvert fald, for Soffi begyndte at smide pels lige efter Vejen-udstillingen. For hver dag der gik, blev det bare værre og værre, men jeg besluttede at tage til Køge alligevel, så måtte det briste eller bære. 


                                      Det viste sig, at rigtig mange tæver havde fået samme ide som Soffi og der var ikke mange, der var i fuld pels, så humøret steg lige et par grader. Denne weekend var det to tyske dommere, og de er jo ikke meget for alt for meget stillen op og her har Soffi jo en fordel, da hun oftest stiller sig rigtig flot selv. 


                                      Lørdag i ringen gik rigtig godt, Soffi fik Exellent til trods for manglende pels og sluttede på en 5. plads, så vi var lykkelige. 


                                      Søndag var der kun fem tæver i mellemklassen og vi stod først. Tre af konkurrenterne slog Soffi lørdag, så jeg var ikke super optimistisk. Soffi løb som en drøm, men dagens tyske dommer var ikke helt oppe i skyerne, så det blev til en Very Good. Også et rigtig fint resultat sådan som hun så ud - heldigvis har hun de sødeste øjne, så hun blinkede lidt til dommeren og gav ham et kys, så det hjalp vel lidt :-)Næste hund i klassen fik Good, så okay. Tredje hund fik Very Good og så startede konkurrence jo igen, da der så kun var to hunde tilbage. Fjerde hund Very Good og om ikke også femte hund fik Very Good. Så kunne vi pludselig vinde klassen.... De fire med Very Good kom ind igen og Soffi løb igen en superrunde, hvor hun viste meget glæde og charme.Rosetterne skulle deles ud, først nummer fire, den fik vi ikke. Så tredjepladsen, den fik vi heller ikke, men vi fik andenpladsen, så jeg var jublende lykkelig. 1. pladsen gik til Bella Belcanto fra Flintinges - tillykke til jer herfra :-) 


                                      Her et par billeder fra lørdag:
                                      Picture
                                      Picture
                                      Add Comment
                                       
                                      International DKK udstilling - Vejen 14. august 08/14/2010
                                      0 Comments
                                       
                                      Endelig blev det udstillingstid igen. Det har været en lang pause siden WDS, så både Soffi og jeg var klar til at give den max gas i ringen.

                                      Det gjorde vi så også. Vi fik Excellent og til min vilde glæde vandt vi også klassen. I konkurrencen om at blive BIK - bedst i køn - røg vi ud som nummer seks eller syv, ved det ikke helt.

                                      Men det var helt fantastisk. Soffi elsker at være på udstilling. Vi har ikke telt med og hun ligger bare ved mine fødder og hygger indtil den står på opvarmning og så i ringen.

                                      Vi er stadig nybegyndere og billeder viser, at der stadig er noget at arbejde med, men det er jo også rart nok. Så er der jo plads til forbedring.
                                      Vi glæder os allerede til Køge om tre uger - bare pelsen holder...

                                      Et par billeder af den smukke pige :-)
                                      Picture
                                      Picture
                                      Add Comment
                                       
                                      World Dog Show Herning 27. juni 06/27/2010
                                      0 Comments
                                       
                                      Lad os begynde ved slutningen. Soffi - Pa-Di Sinclairs Esophie of Denmark - fik Excellent i Mellemklassen og jeg er jublende lykkelig. Der var 18 hunde i klassen, men kun tre af dem kender vi herhjemmefra. Resten kom fra store dele af Europa, så det var de bedste, vi var oppe imod, så vi kan kun være tilfredse.
                                       
                                      Det var så resultatet, her kommer så fortællingen fra en gigantisk hundeudstilling. Bare søndag, hvor der var to grupper på programmet, var der over 4000 hunde meldt til. Et kæmpe menageri, som til tider var svært at finde rundt i.
                                       
                                      Jeg havde drømt om alt det, jeg skulle købe og alt det, jeg skulle ose. Men det blev ikke til noget, for der var ganske enkelt for meget. I hvert fald når man også havde en dødtræt hund på slæb plus at man hele tiden skulle være klar til næste etape.
                                       
                                      Udover at stille op i Mellemklassen, skulle vi nemlig også være med i Avlsklasse sammen med Soffis mor, Apoletanos Only you in my Heart (Terne) og tre andre af hendes børn, Pilo, Catta og Turner. Og så Soffi som rosinen i pølseenden.
                                       
                                      Vi blev bedste avlsklasse hos bernerne, og kunne se frem til en tur i Store Ring. Sikken en kæmpe oplevelse. Spotlight, musik og masser af publikum, der klapper. Fantastisk, jeg blev helt høj og løb med et stort smil på. Soffi gjorde hvad hun kunne for at følge med, men der var ved at være udsolgt. Vi fik vist en sjetteplads, det ved Helle. Og Soffi, hun sov jo nærmest i to dage efter udstillingen.
                                       
                                      Har fået lov at vise jer dette billede, som Halli (Pilos "far") har taget. Det viser lidt af den helt fantastiske stemning i Store Ring. Soffi står bagerst, dernæst Turner, Catta, Pilo og mor TerneStjerne.
                                      Add Comment
                                       
                                      Bøsøre 5. og 6. juni 2010 06/05/2010
                                      0 Comments
                                       
                                      Klubudstillingen.... Sikken en fantastisk oplevelse. Fantastisk vejr, fantastiske hundevenner og helt fantastiske resultater.
                                      Hidtil har jeg og Soffi kun fået VG, men efter hård træning, både handling og krop, vendte skuden endelig.

                                      Lørdag fik vi Exc og blev 3. vinder - jeg var overlykkelig og havde det bredeste smil.
                                      Søndag fik vi Exc, men blev ikke placeret. Stadigvæk overlykkelig.

                                      Soffi var så dygtig og gjorde det rigtig godt i ringen.
                                      Picture
                                      Picture
                                      Add Comment
                                       

                                        Udstillingsdagbog

                                        Her kan I læse om mine og Soffis oplevelser i udstillingsringen

                                        Archives

                                        February 2011
                                        January 2011
                                        September 2010
                                        August 2010
                                        June 2010

                                        Categories

                                        All

                                        RSS Feed


                                      Esophies - Dragsmurvej 6A - Fuglsø - DK-8420 Knebel